Danish
Relevant Parts of the Explanatory Memoranda with the Bill Implementing the Directive:
”Til nr. 45 (kapitel 6 a)
Det foreslås af systematiske grunde at samle alle bestemmelser om tekniske foranstaltninger m.v. efter infosoc-direktivets art. 6 og 7 i et særskilt kapitel i loven. I dette kapitel vil det også være naturligt at overføre den gældende lovs § 78, jf. forslaget til § 75 b.
Til § 75 b
Forslaget til § 75 b er af redaktionel karakter. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i det væsentlige til den gældende lovs § 78, stk. 1.
Efter den gældende lovs § 78, stk. 1, kan den, som forsætligt eller groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte et edb-program, straffes med bøde. Baggrunden herfor er edb-programdirektivets art. 7, stk. 1, litra c. Bestemmelsen i § 78, stk. 1, er i stk. 2 gjort tilsvarende anvendelig på andre værker i digitaliseret form.
Reglerne i infosoc-direktivets art. 6 om tekniske foranstaltninger gælder ikke for edb-programmer.
§ 75 b vedrører kun tekniske indretninger, der er anvendt til at beskytte et edb-program. En specifik retlig beskyttelse af tekniske indretninger, som anvendes til at beskytte andre værker og andre frembringelser i digital form end edb-programmer, foreslås gennemført ved §§ 75 c-75 d, jf. nedenfor.
Til § 75 c
Den foreslåede bestemmelse i § 75 c er ny og har til formål at gennemføre infosoc-direktivets art. 6, stk. 1-3.
Efter direktivets art. 6, stk. 1, er medlemslandene forpligtet til at indføre en passende retlig beskyttelse mod omgåelse af enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, som den pågældende foretager, selv om han ved eller burde vide, at dette er formålet.
Efter art. 6, stk. 2, skal der tillige indføres en passende retlig beskyttelse mod fremstilling, spredning, markedsføring, besiddelse i kommercielt øjemed m.v. af produkter, indretninger og tjenester, som markedsføres med henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger, eller som kun i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger, eller som primært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. Begrebet effektive tekniske foranstaltninger er defineret i direktivets art. 6, stk. 3, jf. nærmere bemærkningerne til § 75 c, stk. 4.
Efter den gældende lovs § 78, stk. 2, straffes den med bøde, som forsætligt eller groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte værker i digitaliseret form. Denne bestemmelse blev indført i ophavsretsloven i 1995 med den begrundelse, at de hensyn, som gør sig gældende med hensyn til beskyttelse af edb-programmer, med samme styrke gør sig gældende for andre værker i digital form, fx et elektronisk leksikon.
Med direktivets bestemmelser udvides beskyttelsen af tekniske foranstaltninger, som anvendes på andre værker end edb-programmer, på en sådan måde, at forbudet ud over de midler, som kan bruges til omgåelse, også omfatter selve omgåelseshandlingen.
Art. 6, stk. 1, foreslås gennemført ved § 75 c, stk. 1, mens art. 6, stk. 2, foreslås gennemført ved § 75 c, stk. 2-3.
Til stk. 1
Bestemmelsen gennemfører direktivets art. 6, stk. 1.
Forslaget indebærer, at det ikke er tilladt at foretage omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger uden samtykke fra rettighedshaveren.
Forbudet gælder også, selv om omgåelsen har til formål at gøre det muligt for en bruger, fx en synshandicappet, at drage fordel af en undtagelse i ophavsretslovens kap. 2.
Forholdet mellem omgåelsesreglerne og undtagelsesbestemmelserne i lovens kap. 2 er reguleret i den foreslåede nye bestemmelse i § 75 d, hvortil der henvises.
En overtrædelse af § 75 c, stk. 1, straffes med bøde under forudsætning af, at omgåelseshandlingen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, jf. forslaget under nr. 46.
Til stk. 2
Bestemmelsen gennemfører direktivets art. 6, stk. 2.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod en række forberedende handlinger, som kan bidrage til, at tekniske foranstaltninger omgås. Det drejer sig om
fremstilling, import, spredning, salg og udlejning
reklamering for salg eller udlejning
besiddelse i kommercielt øjemed
af indretninger, produkter eller komponenter, der kan bruges til omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. Disse indretninger m.v. kan fx være edb-programmer.
Disse handlinger er ikke tilladt, hvis
indretningerne, produkterne eller komponenterne markedsføres med henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (nr. 1)
indretningerne, produkterne eller komponenterne kun i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (nr. 2)
indretningerne, produkterne eller komponenterne primært er udviklet, produceret eller tilpasset med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (nr. 3).
Foreligger blot ét af de nævnte tilfælde, kan man ifalde strafansvar i form af bøde, såfremt de subjektive betingelser er opfyldt, jf. forslaget under nr. 47.
Det følger af direktivets betragtning nr. 48, at forbudet i § 75 c, stk. 2, ikke indebærer en forpligtelse til at udvikle indretninger, produkter, komponenter eller tjenester på en sådan måde, at de er kompatible med de tekniske foranstaltninger, så længe sådanne anordninger, komponenter eller tjenester ikke på anden måde er omfattet af forbudet i § 75 c, stk. 2. Endvidere er beskyttelsen ikke til hinder for forskning inden for kryptering.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen i stk. 3 finder § 75 c, stk. 2 der dækker indretninger, produkter og komponenter tilsvarende anvendelse på tjenesteydelser. Dette indebærer, at det ikke er tilladt at yde tjenester, der
markedsføres med henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (nr. 1)
kun i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (nr. 2)
primært er udviklet, produceret eller tilpasset med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (nr. 3).
Opregningen er ikke kumulativ.
Personer eller virksomheder, der tilbyder hjælp til at omgå kopispærringer m.v., kan således ifalde straf på lige fod med dem, der fremstiller, markedsfører m.v. anordninger, indretninger eller produkter, hvis hovedformål er at omgå effektive tekniske foranstaltninger. Det samme må antages at være tilfældet, hvis en person på sin hjemmeside på internettet tilgængeliggør en vejledning, ved hjælp af hvilken en effektiv teknisk foranstaltning vil kunne omgås.
Til stk. 4
I bestemmelsen præciseres det, at effektive tekniske indretninger beskyttes efter stk. 1 og 2, såfremt de er anvendt med det formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., der er beskyttede i h.t. ophavsretsloven.
I infosoc-direktivets art. 6, stk. 3, er anvendelsesområdet for den retlige beskyttelse angivet i form af definitionen af effektive tekniske foranstaltninger.
Ved »tekniske foranstaltninger« forstås efter direktivets art. 6, stk. 3, 1. pkt.: »teknologier, anordninger eller komponenter, der under deres normale funktion har til formål at forhindre eller begrænse handlinger i forbindelse med værker eller andre frembringelser, som indehaveren af lovfæstede ophavsrettigheder eller ophavsretsbeslægtede rettigheder eller sui generis-rettigheder efter kapitel III i direktiv 96/9/EF ikke har givet tilladelse til.«
Efter direktivets art. 6, stk. 3, 2. pkt., skal tekniske foranstaltninger anses som effektive, »hvis anvendelsen af beskyttede værker eller andre frembringelser styres af rettighedshaveren ved anvendelse af en adgangskontrol- eller beskyttelsesforanstaltning, fx kryptering, scrambling eller anden omdannelse af værket eller andre frembringelser eller en kopikontrolanordning, der opfylder beskyttelsesformålet.«
Forslaget til § 75 c, stk. 4, skal forstås i overensstemmelse med direktivets art. 6, stk. 3.
Det følger af de nævnte definitioner, at tekniske foranstaltninger for at nyde beskyttelse efter bestemmelsen i § 75 c (direktivets art. 6) skal have til formål at forhindre eller begrænse handlinger, som ophavsmanden eller en anden rettighedshaver ikke har givet samtykke til. Det betyder, at de tekniske foranstaltninger skal være anvendt i forhold til handlinger, der er omfattet af de ophavsretlige enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§ 2, 65-67 og 69-71. I tilfælde, hvor tekniske foranstaltninger anvendes i tilknytning til ikke-beskyttede værker eller frembringelser m.v., ydes der ikke beskyttelse mod omgåelse m.v. efter bestemmelsen i § 75 c. Det samme gælder tilfælde, hvor tekniske foranstaltninger anvendes for at forhindre eller begrænse handlinger, der ikke er ophavsretligt relevante, fx browsing på internettet. Som eksempel på tekniske foranstaltninger, som beskyttes, kan nævnes kopispærringer, der inkorporeres i et digitalt værk el.lign. (cd’er, dvd’er m.v.) med henblik på at forhindre kopiering uden samtykke fra rettighedshaveren. Visse kopispærringer kan have den funktion, at kopiantallet begrænses, fx således at det kun er muligt at fremstille et eller to eksemplarer. Derimod omfatter bestemmelsen efter Kulturministeriets opfattelse ikke tilfælde, hvor personer foretager omgåelse af en kode, som har til formål at hindre eller besværliggøre den personlige tilegnelse af et værk, der er erhvervet ved køb eller lign.; dette gælder fx den såkaldte regionskodning af dvd’er. Adgangskontrolanordninger og lign. omfattes af § 75 c, såfremt formålet er at forhindre eller begrænse kopiering eller andre ophavsretligt relevante handlinger. Det bemærkes, at den nærmere afgrænsning af beskyttelsen af de tekniske foranstaltninger i sidste ende henhører under EF-Domstolen.
Det følger desuden af art. 6, stk. 3, at ikke alle tekniske foranstaltninger er undergivet retlig beskyttelse, men kun dem, som kan anses som »effektive«. Kopispærringer og lign., som inkorporeres i værker i digital form m.v., skal opfylde beskyttelsesformålet. Tekniske foranstaltninger, som ikke reelt hindrer handlinger, som er omfattet af rettighedshavernes enerettigheder, vil ikke være kvalificerede til at opnå beskyttelse.
Til stk. 5
Det er præciseret i forslaget til stk. 5, at § 75 c, stk. 1-4, ikke finder anvendelse på kopispærringer og lign., som er anvendt i forbindelse med beskyttelse af edb-programmer. For så vidt angår edb-programmer finder den foreslåede § 75 b i stedet anvendelse.
Til § 75 d
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at gennemføre direktivets art. 6, stk. 4.
Art. 6, stk. 4, regulerer forholdet mellem forbudet i art. 6, stk. 1, mod omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger og en række undtagelser fra eneretten.
Efter art. 6, stk. 4, påhviler det medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger, hvis der ikke mellem rettighedshaverne og andre involverede parter er truffet frivillige foranstaltninger, der gør det muligt for brugerne at drage fordel af en række nærmere angivne undtagelser.
Det følger af forslaget til § 75 c, stk. 1 (direktivets art. 6, stk. 1), at enhver omgåelse eller fjernelse af kopispærringer og lign. uanset formålet ikke er tilladt uden rettighedshavernes samtykke. Rettighedshaverne kan således ved hjælp af den nye teknologi sikre sig mod en uautoriseret udnyttelse af deres værker og andre frembringelser m.v.
Dette står i kontrast til det forhold, at der i ophavsretslovens kap. 2 og i direktivets art. 5 findes en række undtagelsesbestemmelser, der åbner mulighed for, at ophavsretligt beskyttede værker m.v. kan udnyttes til bestemte formål, uden at der skal indhentes samtykke fra rettighedshaverne. Det drejer sig bl.a. om undtagelser til fordel for syns- og hørehandicappede, undervisningsinstitutioner, biblioteker m.v. Fælles for de nævnte undtagelser er, at de er udtryk for en nøje afvejning af på den ene side hensynet til rettighedshaverne og på den anden side hensynet til offentlighedens adgang til frit at kunne udnytte ophavsretligt beskyttet materiale. Dette understreges af det forhold, at undtagelsesbestemmelserne i ophavsretslovens kap. 2 ikke ensidigt kan fraviges af rettighedshaveren, men kun ved konkrete udnyttelsesaftaler parterne imellem.
Efter direktivets art. 6, stk. 4, skal rettighedshaverne så vidt muligt foranstalte, at deres værker, frembringelser m.v. kan udnyttes af diverse brugere, som kan påberåbe sig de i bestemmelsen angivne undtagelser. I forhold til den danske ophavsretslov har bestemmelsen relevans for følgende undtagelser i kap. 2:
§ 15 om optagelse af radio- og fjernsynsudsendelser med henblik på kortvarig brug på sygehuse, plejehjem, i fængsler m.fl.
§ 16, stk. 1, om eksemplarfremstilling m.v. inden for arkiver, biblioteker og museer
§ 17, stk. 1-4, om gengivelse og spredning af eksemplarer til fordel for syns- og hørehandicappede
§ 18, stk. 1 og 2, om fremstilling af undervisningsantologier
§ 21, stk. 1, nr. 2, om offentlig fremførelse i forbindelse med undervisning
§ 23, stk. 1, om gengivelse af kunstværker m.v. i kritiske eller videnskabelige fremstillinger
§ 26 om gengivelse af offentlige forhandlinger m.v.
§ 27 om aktindsigt og arkivadgang
§ 28 om gengivelse af værker i forbindelse med retssager, offentlig sagsbehandling m.v.
§ 31 om efemere optagelser
§ 33 om optagelse af radio- og fjernsynsudsendelser m.h.p. opbevaring i Statens Mediesamling
§ 68 om betaling af vederlag for offentlig fremførelse af fonogrammer.
Efter art. 6, stk. 4, har medlemsstaterne imidlertid samtidig en forpligtelse til at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af, at der ikke opnås aftalemæssige løsninger mellem de berørte parter.
For at sikre en smidig løsning af de konflikter, som måtte opstå på dette område, finder Kulturministeriet det mest hensigtsmæssigt at give hver af parterne mulighed for at indbringe eventuelle tvister for Ophavsretslicensnævnet. Nævnet er et uafhængigt sagkyndigt organ, som igennem mange år har vist sig velegnet til at afgøre konflikter på en række vigtige masseudnyttelsesområder såsom kabelsprednings- og Gramexområdet. Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 762 af 2. oktober 1997, som er udstedt med hjemmel i ophavsretslovens § 47, stk. 1. Efter bekendtgørelsens § 4 dækkes nævnets udgifter som udgangspunkt ligeligt af sagens parter. Nævnet kan under særlige omstændigheder bestemme, at en parts udgifter skal dækkes af det offentlige.
Efter forslaget til § 75 d, stk. 1, vil Ophavsretslicensnævnet på begæring kunne tage stilling til, om der ud fra en konkret bedømmelse er grundlag for at pålægge rettighedshaverne at stille deres værker m.v. til rådighed for bestemte brugere eller brugergrupper, således at brugerne får mulighed for at udnytte en af de i § 75 d angivne undtagelsesbestemmelser. Nævnet vil i den forbindelse kunne fastlægge vilkårene for udnyttelsen, herunder om rettighedshaverne skal udlevere et eksemplar i digital eller analog form, der ikke indeholder en kopispærring eller lign. Nævnet vil alternativt kunne pålægge rettighedshaverne at udlevere koder, nøgler, dekrypteringsudstyr og lign. til de berørte brugere. Ved bedømmelsen vil nævnet bl.a. kunne lægge vægt på, om der har været ført reelle forhandlinger mellem rettighedshaverne og de berørte brugere. Nævnet bør endvidere tage hensyn til den såkaldte tretrinstest i direktivets art. 5, stk. 5, hvorefter indskrænkninger i eneretten kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser. Rettighedshaverne vil, i det omfang det er foreneligt med et pålæg givet af Ophavsretslicensnævnet, være berettigede til at anvende tekniske foranstaltninger, der begrænser antallet af eksemplarer, som den berettigede efter en undtagelse kan fremstille.
Nævnets kompetence gælder i forhold til alle værker og andre frembringelser m.v., uanset om rettighedshaveren er statsborger eller bosat i Danmark. Dette er i overensstemmelse med det almindelige princip i ophavsretsloven om, at loven finder anvendelse på handlinger, der foretages i Danmark; § 75 d finder således anvendelse i tilfælde, hvor en bruger vil drage fordel af en undtagelsesbestemmelse på dansk territorium. Nævnet kan træffe afgørelse i forhold til alle rettighedshavere uanset deres tilknytning til Danmark. Tilsvarende kan brugere allerede i dag indbringe fx udenlandske radiofonier for nævnet.
Efter bestemmelsen i § 75 d, stk. 1, 2. pkt., må en bruger, som har fået medhold i nævnet, selv omgå en teknisk foranstaltning, hvis rettighedshaveren ikke inden 4 uger fra nævnets afgørelse imødekommer pålægget. Dette er i overensstemmelse med direktivets betragtning nr. 51, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal »sikre, at rettighedshaverne giver de personer, som er begunstiget af nævnte undtagelser eller indskrænkninger, passende mulighed for at nyde godt af dem, enten ved at ændre en allerede gennemført teknisk foranstaltning eller på anden vis«.
Det er en generel forudsætning for nævnets kompetence, at de brugere, som påberåber sig en undtagelse, har lovlig adgang til de værker m.v., som de ønsker at udnytte på grundlag af en undtagelse. Det betyder, at brugeren fx lovligt skal have købt et eksemplar af et værk eller indgået en aftale om adgangen til et værk, fx i form af en licensaftale. Dog vil der i licensaftaler, abonnementsaftaler og lign. typisk være taget højde for, hvorledes retsstillingen er for den enkelte bruger i forhold til tekniske foranstaltninger, som måtte være anvendt til at begrænse muligheden for at fremstille eksemplarer. Bestemmelsen i § 75 d, stk. 1, finder ikke anvendelse i de situationer, hvor der kontraktligt er taget højde for anvendelsen af undtagelser.
Det bemærkes, at nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper har sagsanlæg ikke opsættende virkning i forhold til en administrativ afgørelse truffet af nævnet.
Bestemmelsen i § 75 d gælder ikke for undtagelsen i ophavsretslovens § 12 om kopiering til privat brug. Efter direktivets art. 6, stk. 4, jf. betragtning nr. 52, er medlemsstaterne ikke forpligtede til at gennemføre foranstaltninger i forhold til rettighedshaverne, når det gælder undtagelsen om kopiering til privat brug.
Kulturministeriet har overvejet, om Ophavsretslicensnævnet også for så vidt angår undtagelsen i lovens § 12 om kopiering til privat brug skulle tillægges kompetence til at give rettighedshaverne et pålæg om at stille deres værker og andre frembringelser m.v. til rådighed for privatpersoner. Det forventes, at rettighedshaverne i fremtiden i vid udstrækning vil gøre brug af tekniske beskyttelsesforanstaltninger til at beskytte deres værker og frembringelser mod uautoriseret kopiering m.v. Formålet med infosoc-direktivets art. 6 er at tilskynde rettighedshaverne til at anvende tekniske løsninger, som kan dæmme op for kopieringen af digitale værker. Dette formål vil efter Kulturministeriets opfattelse ikke blive opfyldt, hvis rettighedshaverne generelt kan blive pålagt at fjerne kopispærringer fra deres værker. Muligheden for, at rettighedshaverne kan blive pålagt at stille eksemplarer af værker og frembringelser i digital form til rådighed for enhver privatperson, som ønsker at fremstille en digital kopi til sig selv, ville underminere markedet samt forhindre kontrol med den ulovlige digitale kopiering. Muligheden for en tvangsmæssig løsning ville samtidig virke som en hæmsko for udbredelsen af anvendelsen af tekniske foranstaltninger. På denne baggrund finder Kulturministeriet, at der er afgørende hensyn, som taler imod et forslag af denne art.
I betragtning af karakteren af de nye regler om tekniske foranstaltninger m.v. vil ministeriet nøje følge udviklingen på området, således at bestemmelserne tages op til revurdering i fremtiden.
Til stk. 2
I bestemmelsen er det præciseret, at udgangspunktet er, at rettighedshaverne ved frivillige foranstaltninger i form af aftaler m.v. skal sikre, at de enkelte brugere kan drage fordel af de i stk. 1 angivne undtagelsesbestemmelser. Det betyder, at en sag først kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet efter stk. 1, såfremt der forinden er gjort rimelige forsøg på at finde forhandlingsløsninger og lign.
Det følger af betragtning nr. 51 i direktivets præambel, at rettighedshavernes frivillige initiativer bør fremmes, fx ved indgåelse og gennemførelse af aftaler mellem rettighedshavere og andre involverede parter, således at formålene med de angivne undtagelsesbestemmelser opfyldes. Kulturministeriet vil nøje følge udviklingen m.h.p. at konstatere, om de fornødne aftaler indgås, således at tekniske spærringer ikke stiller sig hindrende i vejen for udnyttelsen.
Til stk. 3
Efter forslaget til § 75 d, stk. 3, skal bestemmelsen i stk. 1 ikke gælde for værker og andre frembringelser m.v., der stilles til rådighed on demand på kontraktmæssige vilkår.
Baggrunden herfor er, at det i infosoc-direktivets art. 6, stk. 4, 4. afsnit, er bestemt, at medlemsstaternes pligt til at træffe passende foranstaltninger i mangel af aftaler mellem rettighedshavere og brugere ikke gælder, når det drejer sig om interaktive bestillingstjenester, jf. herved betragtning nr. 53. Herved forstås navnlig diverse online-tjenester, som udbydes via internettet og lign., og hvor der ved kontraktlige bestemmelser sker en regulering af vilkårene for adgangen til og brugen af tjenesterne. Muligheden for at indbringe spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet består imidlertid for onlinetjenester, som ikke er af interaktiv karakter.
Til § 75 e
Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at gennemføre infosoc-direktivets art. 7.
Efter direktivets art. 7 er medlemslandene forpligtede til at indføre en passende retlig beskyttelse mod personer, der bevidst og uden tilladelse udfører forskellige handlinger i relation til elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning, som er knyttet til et værk eller andet ophavsretligt beskyttet materiale.
Elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning kan efter direktivets art. 7, stk. 3, være oplysninger, der er leveret af rettighedshavere, og som identificerer det beskyttede materiale og/eller rettighedshaveren. Endvidere vil der kunne være tale om oplysninger om betingelserne for anvendelse af det beskyttede materiale samt numre og koder, der udgør sådanne oplysninger.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det forventes, at rettighedshaverne i vid udstrækning vil gøre brug af nye former for forvaltning af deres rettigheder. Den teknologiske udvikling har betydet, at rettighedshaverne har fået mulighed for med teknologiens hjælp at kontrollere og håndhæve brugen af deres beskyttede værker eller frembringelser. Dette kan fx ske ved, at det beskyttede materiale påføres et digitalt vandmærke, der sikrer, at kun autoriserede brugere kan få adgang til og benytte det beskyttede materiale. En anden form for kontrol kan ske ved anvendelse af digitale signaturer, hvorved rettighedshaverne krypterer indholdet på en sådan måde, at kun autoriserede brugere kan få udleveret koder og lign., som kan dekryptere indholdet.
Fordelen ved digital rettighedsforvaltning er, at rettighedshaverne kan sikre deres rettigheder og udstede licenser på individuel basis. Ligesom tilfældet er med andre former for kryptering, eksisterer der imidlertid en risiko for, at de elektroniske oplysninger fjernes eller ændres m.h.p. at krænke rettighederne til det underliggende beskyttede materiale. Formålet med infosoc-direktivets art. 7 er at understøtte anvendelsen digital rettighedsforvaltning ved at forbyde fjernelse eller ændring af elektroniske oplysninger samt distribution og videregivelse af værker m.v., hvor oplysningerne er blevet fjernet eller ændret.
Til stk. 1
Efter forslaget til § 75 e, stk. 1, nr. 1, er det forbudt at fjerne eller ændre elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.
Efter § 75 e, stk. 1, nr. 2, er det tillige forbudt at foretage spredning, import med henblik på spredning, udsendelse i radio og fjernsyn, overføring eller tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre frembringelser, fra hvilke de elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller ændret uden tilladelse.
Til stk. 2
I bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, at de i stk. 1 angivne handlinger kun er forbudt, hvis den pågældende person ved eller burde vide, at sådanne handlinger foranlediger, muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af retten til beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser. Der er således indbygget en subjektiv betingelse i bestemmelsens gerningsindhold.
Det følger af direktivets art. 7, stk. 2, 1. afsnit, at der ved »oplysninger om rettighedsforvaltning« forstås »alle oplysninger, der er leveret af rettighedshavere, og som identificerer et værk eller anden frembringelse omhandlet af dette direktiv, eller en frembringelse, der er dækket af sui generis-rettigheder efter kapitel III i direktiv 96/9/EF, ophavsmanden eller enhver anden rettighedshaver, eller oplysninger om betingelserne for anvendelse af værket eller frembringelsen samt numre eller koder, der udgør sådanne oplysninger.«
I art. 7, stk. 2, 2. afsnit, anføres følgende: »Første afsnit gælder, hvis en hvilken som helst af disse oplysninger anvendes i forbindelse med kopier eller fremkommer i forbindelse med overføring til almenheden af et værk eller en anden frembringelse, der er omhandlet af dette direktiv, eller som er dækket af sui generis-rettigheder efter kapitel III i direktiv 96/9/EF.«
Det følger heraf, at elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning for at nyde beskyttelse efter bestemmelsen i art. 7 skal anvendes i forbindelse med værker eller andre frembringelser m.v., der er beskyttede efter ophavsretsloven. I tilfælde, hvor elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning anvendes i tilknytning til ikke-beskyttede værker eller frembringelser m.v., ydes der ikke retlig beskyttelse mod ændring, fjernelse m.v. Det bemærkes, at den nærmere afgrænsning af beskyttelsen af de elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning i sidste ende henhører under EF-Domstolen. Bestemmelsen i § 75 e finder anvendelse på alle beskyttede værker, herunder edb-programmer, samt andre beskyttede frembringelser.
Forsætlig overtrædelse af § 75 e kan medføre strafansvar i form af bøde, jf. forslaget under nr. 47."
Print
Send to Friend